Okay, jeg forestiller mig næsten, at de fleste som læser med på dette første blogindlæg, kommer fra min Instagram-platform eller min Youtube-platform.

Og I vil sikkert tænke; “hvad skal hun nu med endnu en platform?”, hehe… jeg har tænkt det samme.

Men jeg har i samme ombæring også fundet flere og flere fordele ved, at få fingrene i en platform, som er et skiftligt medie.

Jeg har nemlig ofte savnet at kunne fordybe mig. For I kender mig jo på Story og Youtube; hvor jeg er meget umiddelbar og viser jer, hvad der sker i momentet.

Og sådan kan jeg også selv bedst lide de to video-medier. For jeg er personligt ikke særlig vild med alt for gennemtænke, planlagte produktioner. Ellers ville jeg helt sikkert arbejde professionelt med sådan noget.

Det seneste års tid har min (ellers ofte fulde-) hjerne, flere gange kastet blikket mod blog-mediet.

Ehj, det er sgu for 2010-agtigt, det er der ikke nogen der gider at bruge tid på at læse. Folk vil se og høre“.

“… men det er jo et genialt medie til reflektion og selvudvikling – og til garderobe-guides og videndeling“.

“Nej, det er sgu fjollet. Jeg kommer bare til at lægge en masse arbejde i noget, som ingen kommer til at se”.

“Eller… faktisk er der jo nogle følger-spørgsmål, som altid går igen. Måske ville det være smart altid at have et sted at referere til…”

Okay, vi gør det…

Så i februar købte jeg mit domæne; frederikketherese.dk

Jeg tilknyttede også WordPress (blogmedie) til min hjemmeside, men kom aldrig videre derfra. For det blev pludselig så teknisk og kedeligt.

Så ville tech-skæbnen dog, at Bloggers Delight kontaktede mig her i foråret, for mulighederne omkring et samarbejde. Det var helt klart det sidste spark til, for alvor at komme i gang med at skrive. For de har nemlig styr på alt det tekniske, så jeg bare kan koncentrere mig om formidlingen. fedt!

Vi holdt et møde omkring betingelserne for vores samarbejde, og inden der var gået en uge, havde jeg besluttet mig. I’m on board.

Og nu sidder jeg så her, hjemme i min bløde sofa, med en podcast kørende i baggrunden, friskbrygget kaffe på sofabordet og en lang håndskrevet liste med et overblik over de blogindlæg, som jeg ønsker at arbejde på.

Jeg må lige pointere, at jeg ikke har intentioner om at skue ned for mængden af Insta-stories og Youtube-videoer.

Jeg har bare intentioner om, at dele endnu flere tanker, idéer, etc. med jer herinde.

Fx vil jeg enormt gerne kunne dele endnu mere om mit positive sind med jer. Det er der altid mange spørgsmål til. Og der er bare så mange aspekter i netop dét, at det er svært for mig at få sagt ordentligt i en Youtube-video eller en billedtekst på Instagram.

Jeg kan nemlig holde mig positiv, både fordi jeg har nogle mentale redskaber til, at håndtere nogle situationer – og fordi jeg fysisk holder styr på nogle basale elementer, så som altid at kunne holde mit hjem ryddet og min garderobe i skak. Dette bidrager simpelthen også til min mentale sundhed.

Så gutter – herinde kommer det til at handle om alt det, som for mig gør, at livet er fantastisk at leve.

Og så vil jeg slutte dette første indlæg af med en opfordring til jer:
Jeg vil jo gerne skrive om dét, som I gerne vil vide mere om. Så stil mig endelig spørgsmål i kommentarfeltet herinde, eller i DM på Instagram eller whereever. Skriv også gerne emner, som I kunne tænker jer at høre mit take på.

Jo længere min idé-liste til blogindlæg er, jo mere kan jeg dele med jer og jo mere kan vi løfte hinanden.

Love it 

(& tusind tak på forhånd)

 

MØS – indtil vi ‘snakkes’ igen 

HIGH FIVE – Frederikke Therese